WHAT ? ! ? ! ground control to scheel, get some punani! he he he he hun bliver 21 om faa dage saa jeg synes at det er ok. Siden dette brev har jeg haft endnu et møde med den unge uskyldige cathrine. Vi moedtes i en bar et sted i den gl bymidte. Det var en af den slags barer hvor alle synes at komme med et formål, men ingen synes at have et. Jeg sad paa min saedvanlige stol hende i hjørnet under dartskiven, jeg sidder der for at holde mig vågen i en søvnig verden. Netop som jeg beundrede hvorledes en tyk varm barluft virkede på en isternings geometri, fangede mit øje en bevægelse i cigar skyerne. Der stod hun, klædt i rødt fra hendes ankler til hendes blottede skuldre med et afsøgende men selvsikkert blik, hendes rødmalede læber sat i et smil der sagde "jeg er interessant men farlig" en perfekt kombination i en bar til både at få opmærksomhed og plads, perfekt for en kvinde der kan lide beundring men beundring fra afstand. Hendes blik nåede til min ende af baren, jeg løftede hånden for at få hendes opmærksomhed, men fik til at se ud som om jeg tørrede sved fra panden. Hun havde set mig. Jeg sænkede blikket og vendte tilbage til mine isterninger. Ud af øjenkrogen kunne se hvordan hendes perfekte feminine kurver satte røgen i bølger. Tilfreds kunne jeg konstantere de ville slå op paa min strand. Den fede moskus agtige cigar lugt blev pludselig afbrudt af Chanel no 5. Hun var nu helt tæt på mig men jeg så ikke op førend hendes kjole reflekterede rødt i mine isterninger og en hed våd ånde slog imod min nakke ledsaget af et spindende "hey baby". Jeg løftede ansigtet til jeg så lige ind i et par store brune øjne, perfekt indrammet af hendes ansigt der igen var afgrænset af hendes mørkebrune hår der syntes at sige "riv i mig til jeg skriger". "hey babe" svarede jeg ligesom træt. Der er ingen grund til at afdække hvilke behov en kvinde tænder i underlivet på een. Begynder man først at stampe i gulvet, brumme og fnyse som en liderlig tyr, varer det ikke længe før man bliver trukket ved den ring man har sat i næsen op og ned af shopping street. smilende som et andet fjols. "Du kommer for at få slukket tørsten" fortsatte jeg konstanterende mens mit blik vandrede på alt hvad der var rødt. "Du ved hvordan jeg kan lide dem; straight uden is lige til at skyde ned"-hun var aldrig længe om at finde et svar. Lidt efter stod der endnu to glas på baren. "jeg ser du er klædt paa til middag og alligevel kommer du her ? Du ville måske samle appetit først ?" Des større værdi der findes i pengeskabet, des mere kompliceret er mekanismen der beskytter den, og des mere må man sno sine værktøjer for endelig at bryde det op. Det har jeg lært efter mange år i branchen. Hendes smil blev en anelse bredere, hendes øjne en smule smallere, og hun saa skarpt paa mig "Du ved hvor sulten jeg kan blive ud paa de små timer, og så gælder det om at være klædt på til anledningen". Dette var det afgørende øjeblik. Hun havde blottet sine lyster, nu gjaldt det om at holde mundvandet på plads og for alt i verden ikke at rejse sig for hurtigt i løse bukser. Hun havde bekendt kulør og kaldt kortene, det næste træk var mit. Jeg vendte mig mod baren og stirrede paa rækken af JD flasker stillet op under barspejlet. " Jeg kender et sted hvor de serverer kødet rødt på sort satin. Det er stedet hvor det sker, belysninger er som man ønsker den og serveringen stopper aldrig" Så jeg strøg lidt på indpakningen, men hvad saa ? Selv kvinder kan vel lokkes til at gå efter indholdet. Hendes mund spidsedes, et godt tegn, " ligger det langt herfra, søde ?" spurgte hun accepterende. " Ikke længere en ædru chauffør kan klare paa 10 min. Men jeg maa advare dig, det ligger paa 4. etage og elevatoren er en doedsfælde desuden kan jeg ikke garantere de har rydtet op". Kufferten var pakket, byttet var sikret, nu gjaldt det om at finde en vogn til hyre og sætte kurs mod bounty land. Jeg tømte mit glas og lod isterninger være isterninger, de havde givet mig et godt koldt skjul så langt som det var krævet. Nu skulle nogle helt andre former smeltes og bringe lindring til min plagede krop. Jeg var i storbyen som en beduin i ørkenen, springende fra oase til oase, blot havde jeg et hurtigere transportmiddel og puklerne fandtes som hængende over og ikke masende mine kugler under en ubarmhjertig sol. Med en hånd paa hendes ene hofte, den anden holdende min i en finger over skulderen og en mine der sagde "på den ingen", ledte jeg hende igennem røgen og ud på gaden. Strabadserne var overståede, nu ventede kun belønningen. Jeg vidste præcist hvordan jeg skulle nyde min. Kvinder er som østers, godt beskyttet af en hård skal men får man først lirket den op, venter det blødeste let saltede kød på at blive frigjort og forsvinde med en let gurlen ned i halsen. Jeg skyller gerne mine ned men en JD on the rocks.

hey dude,
check ud hvad der lige skete her for en halvtime siden. jeg sidder og skriver om weekendens haendelser og saerligt om mit møde med en helt saerlig flod, i email form til dig. Pludselig og helt uden varsel "pop" - ikke nogen stroem og hele min elektronsike historie er "puff" oploest uden mulighed for gendannelse. Konspirationsteorierne og vrede tanker om PET fylder mit ellers fredelige sind. Hvad skal det hele ikke ende med ? Foerst aflytning og overvaagning nu direkte indblanden og obstruktion. Nu gaar det ikke laengere ! Det er tid til en reaktion ! Revolution !
selvom om det normalt ikke ligger mig paa sinde at fremhente oplevelser fra de moerkeste kamre i mit sind til nedskrivning mere end een gang, saa synes jeg alligevel denne oplevelse boer deles. Og som Saxo i danernes historiske morgengry taender jeg endnu engang min fakkel og bevaeger mig ned i katakomberne......
Historien drejer sig om en helt usaedvanlig begyndelse, en begyndelse som man bevaeger sig tilbage eller op imod, og bedst som man er klar til at holde midtvejs hvil befinder man sig lige ved den. Begyndelsen paa en usaevanlig flod. Du har selv oplevet den et stykke laengere nede af den bugtende loeb. hvor vi for aar siden saa et af dets panoramiske fald, og ogsaa sprang ned gennem dets kolde fald. hvad vi her oplevede som en velvoksen flod var i virkeligheden blot et spaedbarn. De fleste floder er af meget spredt oprindelse, deres foedsel og tilvaekst kun gradvis. Foerst er der kildevaeld, siden smaa baekke der moedes og mores over den ekstra fart og styrke de oplever ved at samles, og saaledes fortsaetter den med at klukke hoejere og dybere til den tilsidst bliver sig sin styrke bvidst; fra da af broeler den kun indtil den tilsidst traettes flader ud og oploeses et sted i de uendelige vandmasser. Foelger man floden Viis tilbage er historien ganske anderledes. For denne flod foedes med et broel. I en dal med dybe stejle kloefter der gradvist naermer sig hinanden som man bevaeger sig opefter, ganske som vejen op imod en frodig kvindes skoed, ser Viis for foerste gang dagens lys. Fra et hul i bjergsiden hvor dalen er allerdybest har den sin broelende foedsel. Selve bjerget synes at skaelve under barselssmerter fra den voldsomme tilblivelse. Og Viis falder paa stengulvet rasende og forvirret som en falden tyr paa pamplonas vaade brosten, hurtigt for den samlet sig til et snoet og hovedkulst loeb mod klipper og sten, som maa lide under dens foerste faerds rasen.
Et skue er det sandelig for oeje, men for sjael er det saa meget mere. Den granvoksnes foedsel, livets spejlbillede midt i en verden som foelger alle logiske foreskrifter for udvikling som kan aflaeses i det vaerk den selv udgoer.
Alle vrangvendte tanker synes pludselig at finde frem til bevidstheden, og som var det tiltaenkt er omraadet omkring misfostrets komme til verden fyldt med huler og grotter skabt for eremitter og andre grublere. Her kan man sidde og kaste tanker mod muren og se dem danse som de platoniske verdens reflektioner. Og man kan undre sig over den indre og den ydre sandhed, nedbryde den og ignore den, genskabe den forsimplet og kalde den sin egen, og dermed skubbe den til et lavere bevidsthedsniveau. Saaledes er huleboeren en skaber og en fri mand.